80 lejligheder i det omfattende boligprojekt "Sundmolen"
Copenhagen Square (Sundmolen)
Udvikling af tom erhvervsgrund i samarbejde med Københavns Kommune

Sundmolen er et omfattende boligprojekt i København, som Nordstern har udviklet og opført for CapMan Real Estate. Byggeriet er opført på en tom erhvervsgrund i tæt samarbejde med Københavns Kommune under hele processen.
Sundmolen er opført over tre etaper: Sundmolehusene, CPH Porthouse og Copenhagen Square.
Sidste etape var Copenhagen Square, som består af 80 ejerlejligheder på mellem 61 til 182 m². Alle boliger har mindst én altan eller terrasse, og i stueplan har boligerne direkte udgang til gårdrummet og små forarealer.
På taget er der taghuse med private tagterrasser. Hver bolig har mindst ét depotrum og adgang til cykelparkering.
Facaden er skiftevist tilbagetrukket og fremskudt for at give bygningen et levende udtryk, der samtidig giver en veksling mellem lys og skygger inde såvel som ude.
Copenhagen Square er et funktionelt og moderne byggeri med udsyn til vandet og adgang til fællesarealer, som gårdmiljø med grillplads, legeområde og direkte adgang til det anlagte havnebad i Nordhavn.
Projektet er DGNB Guld-certificeret.
Så langt er byggeriet
april 2018
Første spadestik
maj 2019
Rejsegilde
december 2019
Aflevering
“For det første bygger Nordstern i god kvalitet og har styr på deres processer og samtidig med et godt mix af forskellige lejligheder i forskellige prislejer. Det har sikret en stor efterspørgsel, fordi der ikke entydigt er satset på én købergruppe,”
Lone Bøegh Henriksen
Home Projektsalg