Vognmandsparken
Hovedentreprise
(Sjælland)
+45 7562 7900
info@nordstern.dk
CVR: 29205272
13.438 m² kontor, 1.237 m² detail og en tilhørende P-kælder på 2.900 m²
Opførelse af et kontorbyggeri på Teglholmsgade 38 i Københavns bydel, Sydhavn. Projektet består af 13.438 m² kontor, 1.237 m² detail og en tilhørende P-kælder på 2.900 m².
Kontorbyggeriet opføres i seks etager med plads til 924 personer. Stueetagen indrettes med et fællesområde og én dagligvarebutik. Fællesområdet har en reception, café og et kantineområde. Anden etage indrettes efter coworking konceptet, med kontor- og arbejdsstationer i et storrumskontor. De øvrige etager er indrettet med kontor- og mødefaciliteter til flere lejere.
Kontorbyggeriet opføres efter Woods konceptet, der tager udgangspunkt i udlejning af kontorlokaler, der tilpasses lejernes pladsbehov.
På første og øverste etage etableres en fælles tagterrasse til bygningens lejere. Bygningstaget udstyres med teknikrum og solceller. Kontorbygningen har CTS-styring af indeklimaet herunder ventilation, køl, varme, belysning og udvendig solafskærmning samt et fuldt dækkende ABA- og AVA-anlæg. Der gennemføres commissioning af de tekniske anlæg under opførelsen.
Under kontorbygningen etableres en P-kælder i ét niveau med plads til 77 biler. 20 af P-pladserne er med ladestandere, og der forberedes til yderligere 30 ladestandere.
Udearealer er med opholdshave, terrasse i trædæk, grønne arealer og P-pladser i terræn.
Nordstern har tidligere opført kontorbyggeriet 'Nordport', for Nrep, efter Woods konceptet. Kontorbyggeriet er afleveret i november 2023.
Hovedentreprise
(Sjælland)
Totalentreprise
(Østjylland)
Første spadestik
Aflevering