Tilbage

+45 7562 7900
info@nordstern.dk
CVR: 29205272

Udvidelse af stråleterapien på Næstved Sygehus

Stråleterapi, Næstved Sygehus

Tilbygningen er på 1.800 m² med to stråleacceleratorer

Nordstern har opført tilbygningen til stråleterapien på Næstved Sygehus som OPP (Offentligt-Privat Partnerskab) og står for den udvendige drift og vedligeholdelse, mens Industriens Pensionsforsikring står for finansieringen i en 10-årig periode. Bygningen er udlejet til Region Sjælland.

Tilbygningen er på 1.800 m² og er placeret i forlængelse af den eksisterende stråleterapi, der efter udvidelsen udgør 4.500 m². Udvidelsen øger den eksisterende strålebehandlingskapacitet på Næstved Sygehus fra tre til fem stråleacceleratorer. I tilbygningen er der etableret tilhørende patient- og personalefaciliteter.

Projektet omfattede en mindre ombygning på knap 200 m² af den eksisterende bygning.

Den eksisterende stråleterapi og den resterende del af Næstved Sygehus var i drift under projektudførelsen, hvilket stillede krav til blandt andet adgangsveje, støj og støv.

Arkitektonisk er tilbygningen opført i overensstemmelse med den eksisterende bygning i en blanding af røde og gule teglsten, glas og aluminium.

Under projektudførelsen og i driftsperioden arbejdes der løbende med bæredygtigheden og energiforbruget i byggeriet, for at skabe de optimale rammer for strålebehandling på Næstved Sygehus. Stråleacceleratorerne og tilhørende dataudstyr belaster bygningen, hvilket medfører skærpede krav til bortledning af overskudsvarme samt foranstaltninger mod transmissionsstøj og rystelser.

Så langt er byggeriet

november 2013

Første spadestik

maj 2015

Aflevering

Kontakt for information om byggeriet

Michael Dahlager
Direktør, Nybyg Øst

+45 75627900
mda@nordstern.dk