Administrationscenter og idrætsfaciliteter
Skanderborg Fælled
Administrationscenter og idrætsfaciliteter på 15.000 m²

Skanderborg Fælled er et samlingspunkt for borgere i Skanderborg Kommune. Projektet består af en samling af flere bygninger, som er opdelt i fire zoner; ankomst, mødecenter, idrætsfaciliteter og administrationscenter. Alle funktioner er forbundet af ankomstområdet, som går på tværs af bygningerne.
Idrætsfaciliteterne består af en dobbelthal, som er inddelt i to håndboldbaner med plads til 1.700 siddende tilskuere. I dobbelthallen er der åbnet op ud mod landskabet, hvilket giver mulighed for at afholde events, som foregår både inde og ude.
Administrationsbygningen rummer op til 700 arbejdspladser, hvor blandt andet borgerservice og kommunen befinder sig.
I bygningsdesignet er der flere tiltag som øger bæredygtigheden gennem optimal udnyttelse af dagslys, naturlig ventilation og en effektiv klimaskærm. Derudover benyttes grønne planter på udvalgte facader, som solafskærmning, mens indendørs plantevægge bidrager til et godt indeklima i bygningen.
Så langt er byggeriet
oktober 2014
Første spadestik
november 2015
Rejsegilde
oktober 2016
Aflevering