Slangerupgade 48
Totalentreprise
(Sjælland)
88 boliger fordelt på otte punkthuse i to til fire etager
Nordstern har opført seniorfællesskabet, Rømers Park, bestående af 88 boliger og et fælleshus på 125 m².
Seniorfællesskabet består af otte punkthuse i to til fire etager og et fælleshus til brug for områdets beboere og deres gæster. Der er opført 44 boliger med to værelser og 44 boliger med tre værelser, som alle er senior-venlige med niveaufri adgange. Derudover er alle punkthuse udstyret med en elevator uanset antallet af etager. Boligernes størrelse varierer mellem 70 m² til 95 m² og har enten en terrasse eller altan på 9 m² til 12 m².
Punkthusene er opført i beton med en skalmur af tegl. I projektet er blandt andet beton og knust tegl fra tidligere bebyggelse, der lå på grunden, genanvendt. Desuden blev der i projekteringen lagt fokus på at vælge vedligeholdelsesfrie materialer både inde og ude for at fremtidssikre bygningerne.
Fælleshuset er opført i træ og indeholder ét badeværelse, to værelser og et anretterkøkken.
I terræn er der etableret 132 P-pladser til biler samt overdækkede og ikke-overdækkede cykelstativer.
Projektet fulgte DGNB-manual 2020 Nye bygninger og omfattende renoveringer - Beboelse. Rømers Park har gennemgået en præ-certificering, og projektet er på vej mod en endelig DGNB Sølv-certificering. Præ-certifikatet er tildelt den 08.05.2024.
Totalentreprise
(Sjælland)
Totalentreprise
(Østjylland)
Første spadestik
Rejsegilde
Aflevering