Herning+ De Tre Søstre
Totalentreprise / Projektudvikling
(Midtjylland)
Opførelse af nyt kontorhus med synlige trækonstruktioner og genanvendte facadematerialer
Palsgaard udvider sit hovedsæde i Juelsminde med et nyt kontorhus på 2.000 m².
Projektet omfatter nedrivning af en eksisterende lagerbygning og en pavillon. Lagerbygningen er opført med fuld kælder på 850 m², og denne kælder bevares og gennemgår en omfattende ombygning.
Kontorbygningens konstruktive system udføres i med limtræs søjler og bjælker, og uden brug af beton.
Facaderne opbygges med lette træelementer, og skalmures med genbrugstegl. Genbrugsteglene er en blanding af maskinrensede mursten fra nedrivningen af eksisterende lagerbygning og tilkøbte genbrugssten.
Projektet har fokus på naturlige og holdbare materialer. Der anvendes træbetonlofter, fyrretræs- og betongulve og indvendige vægoverflader i fyrretræ, som bidrager til et behageligt og sundt arbejdsmiljø. Arkitekturen forener funktionalitet og æstetik med løsninger, der understøtter et godt indeklima, herunder diffus ventilation, dagslysindfald via ovenlys og integrerede tekniske installationer.
Den nye kontorbygning placeres, så den sammen med den omkringliggende kontorbebyggelse danner en afgrænset og funktionel gårdhave.
Projektet afleveres ultimo oktober 2026.
Totalentreprise / Projektudvikling
(Midtjylland)
Totalentreprise
(Sydjylland)
Første spadestik
Rejsegilde
Aflevering