
Palsgaard Kontorhus
Totalentreprise
(Midtjylland)
Erhvervsparken i Vejle rummer flere kontorfællesskaber opført af Nordstern
DANDY business park i Vejle rummer flere kontorfællesskaber opført af Nordstern, herunder Green Tech Center, Resilience House, Business House, AI Innovation House, Nordhuset samt det igangværende Tech House.
Green Tech Center består af Green Tech House og Green Tech Lab, begge opført i 2014. Green Tech Lab er et multihus på 1.200 m² med kontorlokaler, miljølaboratorium og fitnessfaciliteter, mens Green Tech House på 3.600 m² fokuserer på teknologi med prototypeværksteder og fleksible kontorløsninger.
I 2017 blev Resilience House opført med fokus på ansvarlige løsninger og fremtidens byggeri. I samarbejde med DTU følges bygningens samlede ressourceforbrug tæt, blandt andet ved at registrere regnvand og energiforbrug. Den 2.406 m² store bygning drives udelukkende af varmepumper og blev i 2018 anerkendt som den mest ressourceeffektive bygning i Europa.
Business House, opført i 2019, er på 3.000 m² og rummer fleksible erhvervslejemål i en moderne bygning med et åbent atrium og store vinduespartier. Bygningen er opført i gasbetonblokke, hvilket sikrer både holdbarhed og funktionel arkitektur.
AI Innovation House, fra 2018, er en innovationsbygning på 5.500 m² dedikeret til digitalisering og kunstig intelligens, med test- og demonstrationsfaciliteter samt høj sikkerhed.
Nordhuset blev opført i 2021 og dækker 4.200 m² med multifleksible kontormiljøer, store lyse rum og kvalitetsmaterialer.
Green Tech Center, Resilience House, Business House, AI Innovation House og Nordhuset blev DGNB Guld-certificeret efter DGNB-manual "bygninger i drift". Certificeringen er tildelt i 2025.
Tech House, der stadig er under opførelse, bliver et 4.939 m² stort kontorhus med 14 erhvervslejemål og moderne faciliteter. Tech House har gennemgået en præ-certificering, og projektet er på vej mod en endelig DGNB Guld-certificering. Præ-certifikatet er tildelt i 2024.
Parken inkluderer desuden et udeareal med ca. 700 parkeringspladser og er opført som et barmarksprojekt med ny vejforbindelse mod syd.
Fælles for projekterne er, at der skabes stærke økosystemer. Bag projekterne står en Matchmaker-organisation, der arbejder med kommerciel innovation, demonstration, live lab, forretningsudvikling og kommercialisering. Lys og indeklima styres automatisk i alle bygningerne. Der er DALI på alt lys, som styres automatisk efter behov i rummene. På indeklimaet er der CTS på både varme/køl, ventilation og på opvarmningskilden.
Totalentreprise
(Midtjylland)
Totalentreprise
(Sydjylland)
Første spadestik
Rejsegilde
Aflevering
Martin Sørensen
Ejendomschef, DANDY Business Park