Lager Loftbrovej 24
Totalentreprise
(Nordjylland)
10.000 m² stadion med tilhørende faciliteter
For Horsens Kommune har Nordstern opført Horsens’ nye vartegn og AC Horsens' hjemmebane. Bygningen er sammenbygget med svømmehallen Aqua Forum og sportshallen Forum Horsens, for at skabe et samlingspunkt for kultur og idræt i Horsens.
Det nye stadion er opført i betonelementer og har til formål at øge kapaciteten med fire nye tribuner. Det giver plads til 10.495 tilskuere, heraf 7.500 siddepladser. Østtribunen er etableret for at gøre stadionet fleksibelt med mulighed for at fjerne og erstatte tribunen med en scene ved afholdelse af koncerter for op til 30.000 gæster. To af tribunerne er tilgængelige for kørestolsbrugere.
Lysanlægget med fire karakteristiske lysmaster er forberedt til at yde 1.400 lux. Hver maste er monteret 37 meter over terræn med en vægt på 25 tons per maste.
Foruden tribuner er der etableret skybokse, lounge og kontortårne til erhverv.
Stadionanlægget er opført efter DBU’s krav til et SAS-ligastadion. Ligeledes er det forberedt til at opfylde UEFA’s krav til kampafvikling, som omfatter øget lysniveau og mulighed for montering af op til 10.000 siddepladser.
Nordstern Arena erstatter det gamle stadion Horsens Idrætspark fra 1929, hvor det nye baneanlæg blev drejet 90 grader med tilføjelse af vandingsanlæg og banevarme. Dette skete i sommerpausen mellem sæson 2006/07 og 2007/08 for at sikre AC Horsens' mulighed for at spille på hjemmebane. Første kamp på det nye baneanlæg blev spillet i august 2007.
Totalentreprise
(Nordjylland)
Totalentreprise
(Storkøbenhavn)
Første spadestik
Aflevering