Hjertet
Totalentreprise
(Midtjylland)
Bolig- og erhvervsområde opføres i to delområder: karrébebyggelse og 18-etagers højhus
Nordstern opfører det nye bolig- og erhvervsområde, KatrineTorvet, på Katrinebjerg beliggende i det nordlige Aarhus. Projektet er udbudt på baggrund af et myndighedsprojekt, og den videre projektering er overtaget af Nordstern som totalentreprenør.
KatrineTorvet består af karrébebyggelse i tre til seks etager og et højhus i 18 etager. Projektet omfatter 16.750 m² bolig, 9.800 m² erhverv og 10.500 m² kælder i to etager under terræn.
Projektet er opdelt i to delområder, hvor delområde 1 er karrébebyggelse bestående af 131 boliger og tre erhvervslejemål, mens delområde 2 omfatter højhuset bestående af 96 boliger og 33 erhvervslejemål.
Karrébebyggelsen er opdelt som to karréer, der adskilles af et åbent torv med udadvendte funktioner som butikker og caféer. Torvet kaldes 'The Square' og er en del af den nye forbindelse, Ramblaen, der går fra Aarhus Universitet og slutter ved torvet på Møllevangs Allé.
Hver af de to karréer omkranser et gårdrum med fælles opholdsarealer. Derudover etableres der fællesarealer i form af taghaver på toppen af højhuset og på en del af karrébebyggelsen.
Både karrébebyggelsen og højhuset opføres i tegl i mørkerøde og gyldne nuancer for at skabe en materialemæssig sammenhæng mellem hele bebyggelsen.
Kælderen indrettes med P-pladser til både biler og cykler samt teknik- og depotrum. Kælderen har plads til 200 biler og 625 cykler. I terræn etableres der 240 P-pladser til cykler.
Totalentreprise
(Midtjylland)
Totalentreprise / Projektudvikling
(Sjælland)
Første spadestik
Aflevering
Morten Sparvath Thomassen
Projektdirektør og tegnestuechef i Ejendomsselskabet Olav de Linde