Nordstern domicil
Totalentreprise
(Østjylland)
+45 7562 7900
info@nordstern.dk
CVR: 29205272
Totalrenovering af badeværelser og etablering af tilgængelighedsboliger
Projektet omfatter en helhedsrenovering af Henriksgårdens 332 almene boliger.
Alle boliger får enten renoveret altan eller opsat en altan, hvis boligen i forvejen ikke har en. Derudover gennemgår alle badeværelser en totalrenovering og asbestsaneres i den forbindelse. I stueetagen etableres 56 tilgængelighedsboliger. Der blysaneres i samtlige opgange, hvor der udføres nye installationer.
Renoveringen indeholder flere bæredygtige initiativer. Alle bygninger får ekstra isolering på ydermurene, nye murstensfacader, nyt tag og ventilationsanlæg. Supplerende bliver der isat energibesparende vinduer, opgangsdøre, og der installeres solcelleanlæg på taget.
Tagkassetterne udføres med tagpap. Facaderne er gulmurede teglstensfacader med hulmursisolering. Karnapperne udføres med betonelementer og efter de nye bygningsreglementkrav. Der er nye HTH køkkener i 124 boliger, og ny sanitet i alle boliger.
Hertil kommer renovering af de grønne udearealer mellem blokkene, nyt stisystem, yderligere beplantning og nye individuelle haver til stueboligerne.
Nordstern står for beboerhåndteringen, og har en fast beboerkoordinator på pladsen, som sikrer rettidig information og varsling af beboere. Nordstern har kontakten med de berørte beboere. 208 af boligerne er beboet i løbet af renoveringsprocessen, hvor to blokke renoveres ad gangen. Bygherres genhusningskoordinator er ansvarlig for genhusningen, og Nordstern hjælper med koordineringen heraf i det omfang, det ønskes af bygherre.
Totalentreprise
(Østjylland)
Totalentreprise
(Midtjylland)
Første spadestik
Aflevering