
Det nye Sølund
Hovedentreprise
(Storkøbenhavn)
Friplejehjem med 80 tilgængelighedsboliger og en daginstitution til 89 børn
Projektet indebærer to bygninger. Den nordlige bygning er opført i fire etager og den sydlige i tre etager. Mellem de to bygninger er der etableret en lukket gangbro, som gør det let for beboere og personale at gå mellem bygningerne.
Derudover er der etableret to elevatorer til henholdsvis sengetransport og almindelig brug.
Boligerne har ét værelse og privat badeværelse. Hver bolig følger specifikke tilgængelighedskrav, hvilket gør det nemt for beboere og personale at komme rundt i boligerne.
På hver etage er der et anretterkøkken og en stor overdækket altan i forbindelse med fællesarealet. Altanerne er rummelige, så de kan anvendes af kørestolsbrugere. Der er skabt aflukkede grønne udendørsarealer med urtehaver og fælles terrasse, som beboerne frit kan anvende.
I stueetagen er der en daginstitution og en legeplads i forlængelse af bygningen, som skal bringe liv ind i dagligdagen for beboerne. Parkeringsarealet har 45 pladser til friplejehjemmets besøgende, personale samt til afhentning og aflevering af børn i daginstitutionen.
Projektet følger DGNB-manual 2020 for renovering og nybyggeri. Altura har gennemgået en præ-certificering, og projektet er på vej mod en endelig DGNB Guld-certificering. Præ-certifikatet er tildelt i 2024.
Hovedentreprise
(Storkøbenhavn)
Totalentreprise
(Storkøbenhavn)
Første spadestik
Aflevering