Risskov Husene
Totalentreprise
(Østjylland)
Almene boliger fordelt på otte boligblokke i to boligkarréer
Renovering af 232 almene familieboliger for Boligforeningen Ringgården. Ringgården er opført i 1970-1973 og består af otte blokke fordelt i to boligkarréer. Foruden renoveringen af de almene boliger, er der opført en ekstra etage, på taget, bestående af 93 nye ungdomsboliger med terrasser og fællesopholdspladser.
Renoveringen fulgte en stram og detaljeret tidsplan, hvor arbejderne i hver af de 20 opgange var sat til at vare ti uger pr. opgang (otte lejligheder pr. opgang). De ti uger blev fordelt med seks uger til renovering af baderum efterfulgt af fire uger med renovering af køkkener.
Der er monteret nye vinduer og døre. For at mindske generne for beboerne er udskiftningen af vinduer og altan udført den samme dag.
De 70 tilgængelighedsboliger og de 93 nye ungdomsboliger har fået nye installationer. Samtlige lejligheder har fået decentrale ventilationsanlæg.
Der er etableret elevator i otte af de i alt 28 opgange. I disse opgange er lejlighederne ombygget til tilgængelighedsboliger, hvor beboerne blev genhuset imens. Opgangene blev tømt én efter én, og beboerne flyttede midlertidigt eller permanent til genhusning arrangeret af Ringgården. Nordstern assisterede med rettidig information, overholdelse af den overordnede tidsplan og gode adgangsforhold. De resterende 20 opgange blev renoveret, mens lejlighederne var beboede.
Totalentreprise
(Østjylland)
Totalentreprise
(Østjylland)
Første spadestik
Aflevering