Tilbage

+45 7562 7900
info@nordstern.dk
CVR: 29205272

Renovering af 268 almene familieboliger

Prags Boulevard

Boligerne er fordelt på fire boligblokke i otte etager

Nordstern renoverer 268 almene familieboliger for Domea på Amager i København. Afdelingen på Prags Boulevard er opført i 1980 og består af fire boligblokke i otte etager. Afdelingen har 13 boliger med to værelser, 239 familieboliger med tre værelser og 16 boliger med fire værelser. Antallet af boliger og værelser er uændret efter renoveringen.

Projektet omfatter efterisolering af de østvendte facader og gavle samt udskiftning af østvendte altaner og vinduer. Flere steder i bebyggelsen udbedres kuldebroer. Vest-facaden gennemgik en større renovering i 2005, og indgår derfor kun i et mindre omfang i denne renovering.

Alle badeværelser renoveres og gavlboligerne i opgang 22 og 28 får tilbygget et nyt badeværelse. Gulvene udskiftes i boligerne efter behov.

Installationer udskiftes og boligerne udstyres med et mekanisk ventilationssystem for at optimere indeklimaet i bebyggelsen.

Parkeringsdækkets membran udskiftes for at udbedre utætheder, og der anlægges ny asfalt på afdelingens parkeringsareal med plads til 96 biler.

Udearealerne opgraderes med ny beplantning og forbedret belysning. Derudover etableres en boldbane med opholds- og aktivitetsplads.

Alle beboere genhuses opgangsvist under renoveringen.

Så langt er byggeriet

september 2024

Første spadestik

marts 2028

Aflevering

Kontakt for information om byggeriet

Brian Popp
Direktør, Renovering

+45 75627900
brp@nordstern.dk