Tilbage

+45 7562 7900
info@nordstern.dk
CVR: 29205272

Opførelse af familieboliger, studieboliger, erhverv og detail

Lygten II

107 familieboliger, 54 studieboliger, erhverv og detail

Opførelse af 12.500 m² bolig og 7.000 m² erhverv. Byggeriet har omfattet fem bygninger i fire til otte etager med 107 familieboliger, 54 studieboliger, erhverv og detail.

Bygning A, B og D består af henholdsvis 34, 52 og 21 familieboliger. Familieboligerne er mellem 50 m² og 134 m².

Bygning E er et erhvervsbyggeri med 446 kontorarbejdspladser. I stueetagen er der kantine, køkken, møderum og teknikrum. På første etage er der kontor, foyer og erhvervslejemål heriblandt detailhandel med dagligvarer. Fra anden til fjerde etage er der etableret to erhvervslejemål per etage, hvor de resterende to etager er indrettet til kontorhotel med enheder ned til cellekontorer for to personer. Ovenpå bygningen er der etableret en tagterrasse til fælles brug for bygningens beboere.

I bygning F er der opført 54 studieboliger med detailhandel på dele af stueetagen og hele første etage.

Bygningerne er opført i lys tegl, hvor indgangspartierne på bygning A, B og D er beklædt med røde facadeklinker, og bygning E og F er beklædt med grønne facadeklinker. Alle boliger over stueetagen er udstyret med en altan.

I tilknytning til to af bygningerne er der opført en P-kælder på 3.868 m² med 94 P-pladser.

Projektet følger DGNB-manual 2020 Nye bygninger og omfattende renoveringer - Beboelse. Lygten II har gennemgået en præ-certificering, og projektet er på vej mod en endelig DGNB Guld-certificering. Præ-certifikatet er tildelt den 13.03.2024.

Så langt er byggeriet

august 2022

Første spadestik

maj 2026

Aflevering

Kontakt for information om byggeriet

Michael Dahlager
Direktør, Bolig

+45 75627900
mda@nordstern.dk