Nyt kollegie der afspejler håndværksfagenes stolte traditioner
Håndværkskollegiet
72 kollegieboliger, værkstedsfaciliteter, forstanderbolig og administration
Håndværkskollegiet i Horsens afspejler stoltheden over håndværksfagene gennem høj arkitektonisk og håndværksmæssig kvalitet. Projektet opføres i samarbejde med Fonden for Håndværkskollegier (BRF).
Projektet består af seks bygninger med 72 kollegieboliger til studerende og værkstedsfaciliteter, som skal inspirere og videreudvikle de studerendes håndværksmæssige færdigheder. Der opføres også en forstanderbolig og administration, alt sammen fordelt på 7.300 m2.
Projektets arkitektoniske fokus ses tydeligt gennem det iøjefaldende trægitter under tagfacaden samt CLT-konstruktioner (krydslamineret træ). Opførelsen forventes at blive DGNB-Guld certificeret og få DGNB-diamant for de arkitektoniske kvaliteter. Byggeriet fokuserer på bæredygtige initiativer, hvilket bl.a. kan ses gennem valg af materialer, hvor der anvendes genbrugstegl.
I projektet fokuseres der på lærlingeinddragelse gennem samarbejder med bl.a. fagentreprenører, uddannelsesinstitutionen Learnmark og diverse fagtekniske uddannelser for at inspirere og inddrage unge mennesker.
Hele projektet udføres som åben-bog model, hvilket skaber en transparent udførelse og åbenhed overfor bygherre og samarbejdspartnere. Samarbejdet er tillidsbaseret mellem alle projektets parter.
Første spadestik blev foretaget den 25. oktober 2021 og projektet står færdigt ved udgangen af 2023.
Så langt er byggeriet
oktober 2021
Første spadestik
oktober 2022
Rejsegilde
december 2023
Aflevering
“Vi er meget tilfredse med at have indgået en totalentrepriseaftale med Nordstern, som med sin store erfaring med ejendomsudvikling og -opførelse vil sikre den høje kvalitet af byggeriet af Håndværkskollegiet i Horsens, som er en helt afgørende prioritet for os. Nordstern har tillige, med en afdeling i Horsens, stor indsigt i lokalområdet, og vi glæder os til samarbejdet om dette spændende projekt”
Kristian May
Direktør, Fonden for håndværkskollegier
Kontakt for information om byggeriet
