Nordbro
Totalentreprise
(Storkøbenhavn)
Opførelse af 156 lejligheder og en P-kælder i to niveauer
C. F. Møllers Have er et 12.000 m² boligprojekt bestående af 156 lejligheder og en offentlig P-kælder i to niveauer. Bygningen er udformet som karrébebyggelse i otte etager med fælles gårdhave og orangeri. Alle lejligheder har adgang til altan og mindre private terrasser i stueetagen. Lejlighederne har ét til fire værelser og henvender sig derved til forskellige familiekonstellationer.
I stueetagen er der kontorfaciliteter til brug for lejerne, som hermed tilbydes mulighed for gode hjemmearbejdsforhold og et fællesskab på tværs i ejendommen. Tilsvarende er der læse- og lektiecafe samt et fælleslokale med køkken.
Projektet er DGNB Guld-certificeret. Der er anvendt genbrugsmaterialer, såsom genbrugstegl i facaderne, og altangangene er delvist udført i træ.
Gårdrummet er et fælles rekreativt område med legepladser, orangeri og planter der understøtter biodiversitet.
P-kælderen er udlejet til By&Havn og vil indgå i den samlede parkeringsløsning i Ørestad. Ejendommens beboere har direkte adgang til kælderen, som udover P-pladser også indeholder aflåste depotrum, opvarmet cykelparkering og cykelværksted. Der er offentlig adgang til P-kælderen.
Boligerne ligger i Ørestad, ved siden af metro, shopping og udendørs faciliteter.
C.F. Møllers Have er DGNB Guld-certificeret efter DGNB-manual 2016 Renovering og nybyggeri. Certificeringen er tildelt i 2024.
Totalentreprise
(Storkøbenhavn)
Totalentreprise
(Storkøbenhavn)
Første spadestik
Rejsegilde
Aflevering