Omfangsrigt lagerbyggeri med en længde på 620 meter
Baronessens Kvarter
Stor lagerbyggeri med 12 individuelle lagerhaller

Baronessens Kvarter er et stort logistikcenter i Taulov på 60.000 m², som imødekommer efterspørgslen på lagerfaciliteter.
Grundet projektets volumen kræves der ekstra koordinering og fokus på logistik og planlægning mellem de involverede parter.
Bygningen er 620 meter lang og 97 meter bred, hvor der etableres 12 individuelle lagerhaller, som hver især er 5.000 m² med tilhørende kontorfaciliteter på 240 m². For øget funktionalitet for brugeren installeres 115 hejseporte. Førstesalen etableres som et indskudt dæk, der rummer ekstra kontorfaciliteter. Bygningen har en 620 meter svalegang konstrueret i stål i den ene side af bygningen.
Bygningen har en indvendig frihøjde på 12,5 meter og en facadehøjde på 14,3 meter. Derudover består bygningen af 322 modullinjer og 648 facadeelementer.
Ved tekniske installationer anvendes 34 kilometer kabler til lysinstallationen. Sprinklersystemet etableres med en diameter på 400 mm.
Opførelsen af bygningen tager hensyn til fremtidige løsninger, hvor der skal etableres grøn strøm via 45.000 m2 solceller på det 60.000 m² tag.
Projektet forventes færdigt den 17. maj 2023.
Så langt er byggeriet
november 2021
Første spadestik
oktober 2022
Rejsegilde
maj 2023
Aflevering
“Behovet for en effektiv logistikkæde, varelagre placeret tættere på hjemlige markeder og ønsker til et lavere klimaaftryk i transport- og logistikkæden har aldrig været større hos virksomheder og transportører. Derfor er timingen af vores næste store byggeri afgørende. Vores lagerejendomme dækker markedets ønsker til beliggenhed, fleksibilitet og indretning, og vi mærker en meget stor interesse for vores lagerkoncept, så vi forventer hurtig udlejning”
Jesper Gemmer
Administrerende direktør
Kontakt for information om byggeriet
