Tilbage

+45 7562 7900
info@nordstern.dk
CVR: 29205272

Velliv investerer i Nordstern-udviklet boligområde

30. oktober 2023

Velliv har indgået aftale med Nordstern om køb af grund og opførelse af et boligområde på Bregnerødvej i et naturskønt område af Birkerød. Nordstern har sammen med Velliv udviklet projektet.

Det nye boligområde Kilehaven på Bregnerødvej i Birkerød opføres i et attraktivt område i Nordsjælland tæt ved naturområdet Stavnsholtkilen omkring Høvelte og Birkerød. Kommende lejere vil således både være tæt på det lokale byliv i Birkerød, den nordsjællandske natur og Hovedstadens pulserende liv.

”Vi har en målsætning om at skabe et attraktivt boligområde til og for beboerne med fokus på grønne områder og højt til himlen. Mennesker har brug for at være sammen. Derfor har Velliv fokus på, at områdets udformning skal understøtte fællesskaber blandt beboerne. Vi glæder os til at komme i gang med at opføre fremtidens boligområde,” fortæller ejendomsdirektør Solveig Rannje fra Velliv.

Nordstern købte grunden i slutningen af 2022, og har siden arbejdet på at udvikle et boligprojekt, der passer til lokalplanen og det omkringliggende miljø. I overensstemmelse med Vellivs ønsker har det resulteret i et projekt med fokus på åbne, grønne arealer og en rummelig bebyggelse med prioritering af fællesskabet beboerne imellem.

Kilehaven kommer til at bestå af ca. 9.200 m2 bolig med tilhørende stort og attraktivt fælleshus. Byggeriet består af otte punkthuse på op til fire etager, som i alt rummer 110 nye boliger. Velliv forventer, at projektet står færdigt i 2025. Velliv og Nordstern sigter mod, at Kilehaven kommer til at leve op til kravene i den nye EU-taksonomi, ligesom projektet også DGNB Guld-certificeres.

”Kilehaven bliver det første Nordstern-byggeri, der sigter mod at følge kravene i EU-taksonomien, men der er flere på vej. I Nordstern har vi som ambition, at minimum 70% af vores nybyggede projekter skal efterleve taksonomikravene allerede i 2030. Også derfor er vi glade for samarbejdet med Velliv, der ikke blot er en løsningsorienteret medspiller, men også stiller høje krav til både kvaliteten og bæredygtigheden i byggeriet,” siger Torben Modvig, Group CEO, Nordstern.

Nordstern er også totalentreprenør på projektet. Der er forventet byggestart i foråret 2024, og hele projektet forventes færdigt ca. halvandet år senere.

For mere information om projektet, kontakt

Nidal Al-Asadi
Projektdirektør

+45 21185508
naa@nordstern.dk