Udnyttelse af restbeton til vandrender i Trælasten-projekt

Det hele begyndte med en idé fra Nordsterns projektdirektør, Allan Brandt. Han foreslog at anvende restbetonen fra elementmontagen til støbning af betonrender, som erstatning for de planlagte regnvandsrender i cortenstål. Normalt ville denne overskudsbeton blive knust og brugt fx som vejfyld. Men Allan så muligheden i at spare ressourcer og samtidig skabe et funktionelt produkt.

Thomas Kröll fra Arkitekterne Vandkunsten, der både har tegnet bebyggelsen og landskabsprojektet blev hurtigt fanget af ideen og gik i gang med at undersøge fordele og ulemper ved at skifte cortenstål ud med restbeton. Lokalplanen for bydelen Trælasten kræver, at regnvandet fra bygningerne føres i åbne render til en central afvanding. Derfor var det vigtigt for projektteamet at designe betonrenderne med præcise tværsnit og vandgennemstrømning, så de kunne matche funktionaliteten i stålrenderne.

“Nordstern var utroligt proaktive. De gik straks i gang, med at støbe første prototype som bekræftede potentialet, som vi kunne se i løsningen. Det her åbner op for nye måder at undgå spild og reducere CO₂-aftrykket og bør udfoldes yderligere, for at minimere materialespild på byggepladser,” fortæller arkitekt Thomas Kröll.

I et af Trælastens tidligere projekter, Teglgården, som også er tegnet af Vandkunsten, er der anvendt render i cortenstål, og dette gav arkitekt Thomas Kröll et grundlag for at sammenligne materialevalgene ved Trægården. Ved at analysere de to løsninger kunne arkitekterne få indsigt i, hvad udskiftningen til restbeton ville betyde for landskabsprojektet og CO₂-udledningen.

Langsom, men effektiv produktion
Betonrenderne produceres i en langsom, men ressourcebesparende proces, der strækker sig over et år imens råhuset for Trægården opføres. Allan Brandt forklarer: “Vi støber i alt 150 meter rende, og hver gang vi støber på pladsen, er der en halv til en hel kubikmeter ekstra beton, som vi kan anvende til renderne. I stedet for at smide overskuddet væk, putter vi det i forme og støber en til to elementer ad gangen.”

Fordelene ved materialeskiftet
Ved at analysere både holdbarheden og CO₂-aftrykket af betonrenderne fandt arkitekterne en klar fordel i at bruge beton frem for cortenstål. Resultaterne viste, at betonrenderne udleder 15,7 kg CO₂-ækvivalenter per meter rende, mens cortenstålrende udleder hele 134,1 kg CO₂-ækvivalenter per meter rende. Materialeskiftet reducerer hermed CO₂-udledningen med hele 88 %.

At betonen allerede er til stede som restmateriale betyder desuden, at yderligere produktion eller transport undgås. Samtidig er det et eksempel på, hvordan spild minimeres og nye anvendelser for eksisterende ressourcer kan identificeres – en tilgang, som projektteamet vil fortsætte med i fremtidige projekter.