Tilbage

+45 7562 7900
info@nordstern.dk
CVR: 29205272

Nordstern udnævner Morten Chrone som ny CEO

5. marts 2025

Efter en grundig proces har Nordstern udnævnt Morten Chrone som ny CEO. Morten Chrone har solid erfaring fra byggebranchen, hvor han har haft ledende stillinger i større selskaber på tværs af sektoren. Han skal stå i spidsen for Nordsterns fortsatte udvikling og vækst og tiltræder officielt den 10. marts 2025.

Morten Chrone begyndte sin karriere som murer, før han videreuddannede sig til bygningsingeniør og derefter avancerede til ledende roller i en række større selskaber.

Senest har Morten Chrone stået i spidsen for Unisport-Saltex som CEO, mens han tidligere har været Group COO i HusCompagniet med ansvar for drift og vækst af forretningen. Derudover har han været CEO for Spæncom i Danmark og Norge samt Executive Senior Vice President i NCC, hvor han var ansvarlig for både nybyggeri og renovering. Morten Chrones erfaring spænder bredt fra både større og mindre entreprenører og på tværs af segmenter fra erhvervsbyggeri til enfamiliehuse.

Efter en grundig proces har vi fundet den rette person til at føre Nordstern videre. Morten har omfattende ledelseserfaring, en dyb indsigt i branchen og en dokumenteret evne til at drive en stærk forretning og skabe vækst. Kombineret med nye perspektiver og sin smittende energi vil Morten spille en central rolle i Nordsterns fortsatte succes og vækst”, siger Johannes Vielberth, bestyrelsesformand i Nordstern.

Jeg er både stolt og ydmyg over at blive en del af Nordstern som ny CEO. I løbet af min karriere i byggebranchen har jeg oplevet værdikæden fra flere vinkler, og det føles som en naturlig kulmination at træde ind i denne rolle hos en af Danmarks førende ejendomsudviklere og totalentreprenører. Jeg ser frem til at bygge videre på Nordsterns stærke fundament og fortsætte vækstrejsen. Med et stærkt hold og en klar ambition om at forme fremtidens byggeri er jeg overbevist om, at vi har de bedste forudsætninger for succes”, siger Morten Chrone.

Morten Chrone tiltræder officielt som CEO i Nordstern den 10. marts 2025. Torben Modvig fortsætter i en rådgivende rolle for at sikre en god og smidig overgang, indtil han tiltræder sin nye stilling i PensionDanmark.

Morten Chrones CV:

  • 2020 – 2025: CEO, Unisport-Saltex
  • 2017 – 2020: Group COO, HusCompagniet
  • 2013 – 2017: CEO, Spæncom i Danmark og Norge
  • 2009 – 2013: CCO, Brødrene A&O Johansen
  • 2006 – 2009: Executive Senior Vice President, NCC

For mere information, kontakt

Ditte Hejberg Sorknæs
Strategi- og kommunikationsdirektør

+45 60576516
dhs@nordstern.dk