Nordstern færdiggør boligprojekt for PFA i Slagelse
11. marts 2025

Nordstern har indgået aftale med PFA om at færdiggøre opførelsen af et friplejehjem og to seniorboligbebyggelser på Kvægtorvet i Slagelse.
PFA's byggeri i Slagelse er allerede i gang, og Nordstern overtog officielt opgaven d. 13. februar 2025.
"Hos PFA er vi glade for at kunne igangsætte fortsættelsen af byggeriet, og vi glæder os meget til at kunne levere nogle attraktive boliger til seniorer," siger Ejendomschef Peter Morgan.
Projektet på Kvægtorvet vil skabe moderne rammer for seniorer med et friplejehjem med 75 boliger, et seniorbofællesskab med 30 lejligheder samt fælleshus og 32 ”Seniorbolig Plus”-lejligheder.
Nordstern har indgået aftale med PFA om at færdiggøre byggeriet. Alle tre karreer er således påbegyndt og i forskellige stadier.
"Vi ser frem til at videreføre dette boligprojekt og sikre, at de kommende beboere får de moderne og attraktive boliger, de har ventet på. Byggeriet har allerede mødt flere udfordringer, så vores vigtigste fokus er at sikre en god byggeproces, der resulterer i et byggeri i høj kvalitet, som kan skabe rammerne for trygt og godt hverdagsliv," siger Johnny Hey, CCO i Nordstern.
Projektet på Kvægtorvet vil ikke blot tilføje moderne boliger til Slagelse, men også styrke lokalmiljøet ved at skabe rammer for fællesskab og livskvalitet for seniorer med og uden plejebehov, et positivt eksempel på, hvordan nyt boligbyggeri kan understøtte byudvikling.
Fakta:
Karré 1 rummer friplejehjemmet på ca. 6.500 m2 og ca. 825 m2 ”Seniorbolig Plus” boliger på taget, bestående af i alt ni lejligheder.
Karré 3 omfatter 1.789 m2 "Seniorbolig Plus" fordelt på 23 lejligheder
Karré 7 består af 2.480 m2 seniorbofællesskab fordelt på 30 lejligheder og et fælleshus.
- Bygherre: PFA
- Totalentreprenør: Nordstern
- Arkitekt: AART
- Ingeniør: EKJ og Frandsen & Søndergaard
- Byggestart: Første kvartal 2025
Vi forventer i andet kvartal 2025 at kunne melde ud om tidspunkt for færdiggørelse og indflytning.
For mere information (presse), kontakt
