Tilbage

+45 7562 7900
info@nordstern.dk
CVR: 29205272

Karriereudvikling hos Nordstern – Rejsen fra praktikant til projektchef

3. oktober 2024

Hos Nordstern har du mulighed for at præge din egen karriere. Projektchef Peter Jensen og projektleder Mathias S. Krog er eksempler på, hvordan en praktikplads kan være startskuddet til både personlig og professionel udvikling, når man som de bliver i virksomheden, griber de muligheder der gives og aktivt søger udvikling af egene kompetencer.

Rejsen fra praktikant til projektchef

Både Peter Jensen og Mathias S. Krog er en del af renoveringsafdelingen i vest. Peter Jensen begyndte som praktikant for snart ti år siden og blev efterfølgende ansat som studiemedhjælper. "Overgangen fra praktikant til ansat var glidende, og der blev hele tiden justeret på mine opgaver, så de matchede både mine evner og virksomhedens behov," fortæller Peter.

Peter er i dag projektchef og mentor for praktikanter. Her sørger han for, at praktikanterne får ansvar og at deres arbejdsområder mod slutningen af praktikforløbet matcher de opgaver som de efterfølgende kommer til at løfte som entrepriseleder.

Sammenhold skaber succes

Mathias S. Krog, der nu er projektleder, fremhæver det stærke fællesskab som en af grundene til, at han valgte at blive i Nordstern: "Jeg har aldrig følt mig som et nummer," siger han. Det tætte samarbejde på tværs af projekter gør, at tingene glider ude på byggepladserne, og både Peter og Mathias understreger vigtigheden af sammenholdet i dagligdagen.

Din karriere, dine valg

I Nordstern er det muligt at tilpasse sin karrierevej. Mathias forklarer: "Jeg har mulighed for at udvikle mig i takt med, hvad der interesserer mig." Peter supplerer: "Det er en kombination af virksomhedens behov og lysten til nye udfordringer, der har ført mig til, hvor jeg er i dag."

Gode råd til praktikanter

Begge opfordrer praktikanter til at tage initiativ og ikke være bange for fejl. "Alle komme til at begå fejl. Det vigtigste er at lære af dem," siger Peter og tilføjer ”Vi er imponerede over, hvordan vores praktikanter tager fat på opgaverne og tager del i holdet. De gør det virkelig et godt stykke arbejde.

For yderligere information, kontakt

Henrik Strunge Andersen
HR Direktør

+45 29237531
hsa@nordstern.dk