Tilbage

+45 7562 7900
info@nordstern.dk
CVR: 29205272

Ikonisk Randers-byggeri står færdigt

5. marts 2024

1. marts 2024 kunne Bryggertårnet afleveres til en tilfreds bygherre. Projektet omfatter et tårn på 13 etager med både boliger og erhverv samt bytrappen, der blev afleveret i oktober 2023. Projektet har været under udvikling siden 2022 og står nu klar, til tiden og uden mangler.

Bryggertårnet er et ambitiøst byggeprojekt i Randers, der omfatter et bygningstårn på 13 etager med 4.849 m² til boliger og erhverv samt en 2.738 m² kælder. Tårnet kaldes også ’lillebrortårnet’ trods sin markante højde, fordi det er nabo til Thors Tårn, der er Randers’ højeste bygning.

Projektet har været under udvikling siden 2022 og står nu klar til aflevering, til tiden og uden mangler. Tårnet inkluderer erhvervslejemål og boliger i varierende størrelser – alle med egen altan eller terrasse og orangerier i de tre øverste lejligheder. Projektet omfatter desuden en p-kælder med plads til 75 biler, depotrum og cykelparkering. Thors Bakke er udviklet og udført af Nordstern i samarbejde med Arkitema som arkitekt og AFRY som ingeniør.

- Det er med stolthed, vi kan aflevere Bryggertårnet og dermed færdiggøre Randers’ mest markante bolig- og erhvervsbyggeri i nyere tid. Bryggertårnet er en vigtig milepæl i byens udvikling og binder arkitektonisk og praktisk området sammen, siger projektleder i Nordstern, Eskil Oudshoorn.

Boligerne i Bryggertårnet er designet så de bedst muligt udnytter rum, naturligt lys og udsigten over Randers. Tårnet tilbyder boligløsninger for en bred gruppe af beboere, herunder familier, unge par og erhvervsfolk. Placeringen i hjertet af Randers sikrer let adgang til byens tilbud og natur. Projektet lægger desuden vægt på fællesskab og social interaktion gennem velovervejede fællesområder, der understøtter et levende bymiljø.

- Thors Bakke er et godt eksempel på, hvad der kan opnås gennem løsningsorienteret samarbejde og fælles engagement. Udover det gode samarbejde med erfarne rådgivere fra Arkitema og AFRY har vi gennem hele processen koordineret tæt med Randers Kommune, bl.a. og færdiggørelsen af trappen ved Thors Bakke, fortæller Eskil Oudshoorn.

Trappen ved Thors Bakke i Randers bærer det unikke kunstværk "Bar Roma" skabt af den internationalt anerkendte billedkunstner Erik A. Frandsen. Kunstværket, en otte meter lang skulptur, er placeret midt på trappen og har form som en væltet statue fremstillet af sprøjtemalet aluminium. Den vejer 1,6 tons, mens soklen den ligger på, vejer 6 tons. "Bar Roma" blev afsløret for offentligheden den 27. oktober 2023 og er en del af Randers' ambition om at integrere kunst i det offentlige rum.

For mere information (presse)

Ditte Hejberg Sorknæs
Marketing- og kommunikationsdirektør

+45 60576516
dhs@nordstern.dk