Certificering
Ved at certificere bygninger er det muligt at træffe aktive valg om materialer, processer, klima- og miljøforhold samt forholdene for bygningens brugere. Samtidig skabes en fælles ramme for projektets valg og den tilhørende dokumentation. Nordstern har derfor sat mål for at alle vores nye bolig- og kontorbyggerier fra 2023 og fremefter skal være certificerede indenfor en anerkendt certificeringsordning.
En bedre fremtid
Alle påbegyndte nybyggede bolig- og kontorbyggerier fra 2023 og frem skal certificeres. I 2024 nåede vi vores mål, da 100% af de nyopstartede bolig- og kontorbyggerier er planlagt certificeret. Boligbyggerier Svanemærkes eller DGNB-certificeres og erhvervsbyggerier DGNB-certificeres. Vi rådgiver vores bygherrer om, hvordan de vælger de bedste løsninger for deres byggeri og dets brugere. Det gør vi for at overholde gældende lovgivning og bygherrens krav til blandt andet materialer, klima- og miljøforhold samt indeklima og funktionalitet for bygningens brugere.
For Nordstern rækker indsatsen dog langt videre end selve byggeriet. Som en del af vores indsats arbejder vi også på at sikre og styrke vores medarbejderes sundhed og trivsel, og vi arbejder hver dag for at skabe de bedste rammer for liv og glæde for brugerne af vores byggerier, fx ved at udvikle fællesskabsorienterede byområder. Det er vores bidrag til en bedre fremtid for Danmark.
Vores mål understøttes af følgende initiativer:
- Der udpeges en ansvarlig på alle byggepladser til at arbejde med blandt andet materialer, klima- og miljøforhold på byggepladsen og i byggeriet
- Intern uddannelse i DGNB-certificeringsordningen
- En proces der sikrer, at Nordsterns Byggetekniske Kompetencecenter yder support og vejledning på de rigtige tidspunkter i løbet af et certificeret projekts levetid
- Tilsynsplan for DGNB for byggeledelsen og DGNB-punkter i kontrolplaner til underentreprenører er indarbejdet som standard i Dalux
- Hjælpeværktøjer til DGNB-certificering (kontraktmateriale, erfaringspriser, tjeklister, byggepladstavler osv.)
- Tjekliste for energi- og ressourcebesparende tiltag på byggepladsen
I videoen nedenfor introduceres DGNB.