Tilbage

+45 7562 7900
info@nordstern.dk
CVR: 29205272

KPC udnævner fire nye adm. direktører

7. oktober 2021

KPC-koncernen har per 1. oktober 2021 udnævnt nye administrerende direktører, som skal stå i spidsen for KPC Herning A/S, KPC København A/S og KPC Ejendomsudvikling A/S.

I 2019 lagde KPC Holding A/S med hovedsæde i Herning en ny strategi, som skulle fremtidssikre koncernen. I strategien indgik blandt andet en udskillelse af KPC’s rene investeringsaktivitet til selvstændigt regi i KPC Invest A/S, hvor Gitte Poulsen er adm. direktør. Nu får de tre driftsselskaber i KPC-koncernen selvstændig topledelse, hvilket skal styrke det enkelte selskabs ledelse og aktivitetsområde.

KPC København A/S har fået Jesper Henkel, der har været ansat i KPC siden 2003, som adm. direktør. Jesper Henkel er civilingeniør og har været med til at skabe KPC’s stærke position på Sjælland, og han har været teknisk direktør for aktiviteterne i Hovedstadsområdet siden 2005.

KPC Herning A/S har fået Peter Poulsen som adm. direktør. Peter Poulsen har med en kort afstikker været ansat i KPC siden 1991. Han har været teknisk direktør i KPC’s Jyllands/Fyns-afdeling siden 2019.

KPC Ejendomsudvikling A/S med afdelinger i såvel Herning, Aarhus som København har fået Henrik Hoffmann og Jesper Jørgensen som sidestillede administrerende direktører. De har begge en advokatbaggrund og mange års erfaring fra både KPC og førende advokathuse. Henrik Hoffmann har været ansat i KPC siden 2004 og siden 2014 som udviklingsdirektør i Herning/Aarhus, og Jesper Jørgensen har med en kort afstikker været ansat i KPC siden 2005 og siden 2014 som udviklingsdirektør i København.

De fortsætter med hvert sit geografiske ansvarsområde, idet Henrik Hoffmann får det overordnede ansvar for udvikling af projekter i Jylland og på Fyn, mens Jesper Jørgensen står for udviklingsaktiviteterne på Sjælland.

De nye administrerende direktører afløser Bo Knudsen, der fortsætter som administrerende direktør og koncerndirektør for moderselskabet KPC Holding A/S.

- KPC-koncernen har gennem mange år haft stor succes og vækst, og derfor er det naturligt at forstærke det øverste ledelsesniveau i koncernens selskaber. Med denne ledelsesstruktur får KPC de fagligt dygtigste, mest erfarne og resultatorienterede folk i spidsen. Dermed kan jeg koncentrere mig om de overordnede linjer, udtaler Bo Knudsen.

KPC blev etableret i 1979 af civilingeniør Kurt Poulsen, der fortsat sidder i flere af KPC-selskabernes bestyrelser.

For mere information, kontakt

Ditte Hejberg Sorknæs
Marketing- og kommunikationsdirektør

+45 60576516
dhs@nordstern.dk